Luk

Avanceret søgning 

Aktuel søgning

Område
Sæson
Produktlinje

Annuller

Tulipanbrød

Hvad smager Mystic Van Eijk af? Lidt sødt, siger tulipanløgproducenten, Nico Blokker, og bageren, Peter van der Ploeg. Med andre ord så drejer dette sig om tulipanløg, der sagtens kan bruges som ingredienser i fremstillingen af brød.

Tulipanløg i brød? Jo, du læste rigtigt. I bageriet Van der Ploeg i Callantsoog (det nordlige Holland) har de siden starten af februar tilbudt bagt brød med tulipanløg til kunderne. Brødet bliver lavet af en dej med 30 % tulipanløg og sælges under navnet Mystic Van Eijk.

Ingen risiko for at blive blå i hovedet, når man spiser det brød! Brødet er nemlig lavet med økologiske (tulipan-)løg uden brug af pesticider eller ukrudtsmidler.

Spise tulipanløg
Under krigen spiste folk tulipanløg. Og det var ikke for at være smart! Faktisk er det sundt at spise tulipanløg. De indeholder bl.a. stivelse og er et sandt koncentrat af energi. En tulipan oplagrer dens energi i løget til næste års vækst.

Tulipanløgene bliver hakket fint og derefter svitset i smør, hvilket fremhæver deres smag. Derefter tilsættes kanel, anis og sure kirsebær, samt lidt olivenolie. Så er det klaret! Ikke noget gær, men surdej, som skal gære i 24 timer.

Tulipanbrødet (sælges til 2,95 €) kommer til at sælge godt, mener Van der Ploeg. I hvert fald indtil slutningen af foråret, når området farves af de mange marker med blomstrende tulipaner!


Oprindelig tekst: Noordhollands Dagblad

Foto  Marc Moussault: Peter van der Ploeg nyder en bid brød, mens Nico Blokker nøjes med at påskønne de rigtige tulipaner.