Luk

Avanceret søgning 

Aktuel søgning

Område
Sæson
Produktlinje

Annuller

"Verdens største vertikale gård" har en produktion, som er 75 gange så effektiv

I en gammel jernfabrik i Newark i New Jersey har den amerikanske virksomhed ifølge dem selv åbnet verdens største vertikale gård i verden.

Det indendørs landbrug breder sig ud over mere end 6.000 m² og kan producere 1 million kilo fødevarer om året. AeroFarms bruger en hydroponisk metode til dette landbrug, og i disse rammer gror planter som f.eks. salat, kål og krydderurter i et kontrolleret miljø, hvilket gør anvendelsen af pesticider og ukrudtsmidler unødvendig.

 

LED-lamper bader planterne i koncentreret energi, som får dem til at vokse under forbedrede forhold. Det drejer sig om et system, der virker uden brug af muldjord og som anvender 95 % mindre vand end i konventionelt landbrug. Derudover er udbyttet 75 gange større end i konventionelt landbrug.

Undgår tab af landbrugsarealer
Ifølge Aerofarms forsvinder der hvert år næsten 60.000 hektar landbrugsjord som følge af byudviklingen. For at undgå dette tab af landbrugsjord har AeroFarms konstrueret indendørs vertikale gårde. Lokalerne i Newark, der er en forstad til Manhattan, er det niende sted virksomheden har etableret.

Lokal produktion af fødevarer
Ydermere har AeroFarms erklæret, at de vil imødekomme den stigende efterspørgsel på lokalt fremstillede fødevarer. Eftersom landbruget i Newark ligger tæt på det marked, som Manhattan udgør, kan AeroFarms spare på transporten og dermed reducere deres CO2-udledninger.

Det samme gælder for et andet af den amerikanske virksomheds projekter, som består af et vertikalt landbrug i et tidligere ølbryggeri i Berlin. AeroFarms fremstiller grønsager og fisk dér. Denne slags projekter og idéer er relativt nyt i Europa, hvor det største bylandbrug er etableret i Den Haag.


Kilde: DuurzaamBedrijfsleven