Luk

Avanceret søgning 

Aktuel søgning

Område
Sæson
Produktlinje

Annuller

Maskinbeplantning: handlingsplan

Handlingsplan

Man kan sætte blomsterløg under plæne og/eller på friland. Maskinen skærer en græsplæneplade, løfter den derefter op, og løgene falder ned under græsset/plænen ved hjælp af et planteskær. Græsplænepladen lægges derefter omhyggeligt på plads og planes ud.

Indstillingen af maskinen bestemmer antallet af blomsterløg, som du kan sætte pr. m ², og plantedybden. Og hver blanding af blomsterløg har sine egne indstillinger! Så er der naturligvis også jordbundstypen som vigtig faktor for succes eller fiasko, når man har med maskinbeplantning at gøre. Vores erfarne plantører og rådgivere sikrer det bedst mulige resultat ved hjælp af deres know-how og erfaring.

   

Dit beplantningsprojekt

A. Placering og planlægning

I planlægningen og beregningen af dit beplantningsprojekt er det nødvendigt at tage hensyn til flere faktorer:

- Beplantningens placering: tænk på trærødder, din forvaltning af slåning om foråret og jordtypen.
- Beplantningens brug: lineær eller på friland.
- Ønsket effekt: naturlig stil eller en mark med løg.
- Valg af blomsterløgsblanding: vær opmærksom på særlige egenskaber anvist for hver blanding.

B. Valg af maskine

Udviklingen af maskiner hos Verver Export fortsætter. Nye maskiner er skabt * til forskellige produkter eller anvendelser. I dette katalog har vi ved siden af hver blanding af blomsterløg angivet, hvilken maskine der kan bruges.

- Plantemaskine 100 cm: sætter blomsterløgene med en bredde på en meter. Egnet til blomstrende kanter i rabatter og i parker eller til beplantning i parceller.

- Plantemaskine 50 cm: sætter blomsterløgene med en bredde på 50 cm. Egnet til rabatter, hvor arbejdsbredden i græsset er mindre end en meter.  Eller når du ønsker at lave lange blomstrende rækker, men har et begrænset budget.

- City Planter: sætter blomsterløgene i en bredde på 50 cm. Planteskæret til denne maskine er placeret på siden af maskinen. Den er velegnet til steder, hvor du vil plante fra træ til træ, fra stolpe til stolpe, fra bænk til bænk.

Talus Planter: denne maskine kan plante på skråning med en maksimal vinkel på 30 til 35 grader. Den er udstyret med spor og et ekstra planteskær for et ensartet udseende.

- Roto Planter: Denne maskine planter med en bredde på en meter og kan fræse, plante og planere i et enkelt indgreb. Særligt velegnet til mindre tunge jordtyper. Til brug med forårs- og sommerblomstrende blomsterløg.

- Dahlia Planter: dobbelt City Planter, hvor rodknoldene manuelt kastes i tragten og plantes i to rækker. Der er ingen tromle eller anden nivelleringsanordning tilsluttet bag maskinen, da jorden skal forblive løs. Kan ikke bruges under græs/plæne, da jorden først skal fræses.

* OBS: Det er ikke alle maskiner, som er tilgængelige på ethvert Verver Export-marked, eller som kan bruges pga. jordens beskaffenhed.

C. Forberedelse og plantning

Inden den egentlige plantning skal du være opmærksom på visse detaljer:

- Afgræns beplantningens placering.
- Hvis det er meget tørt i vejret, skal beplantningsarealet vandes en uge i forvejen.
- Slå græsset så kort som muligt.
- Hav mindst 1 person til rådighed for os fra din serviceafdeling, der kan ledsage plantningsholdet og sørge for forsyningen af blomsterløg på stedet.  Disse bliver leveret til dig på forhånd.
- Under normale forhold lægger maskinen græsset helt perfekt tilbage på plads.  Under vanskeligere forhold (seje rødder, stærke regnskyl) er det muligt, at du efterfølgende skal genoprette græsområdet lidt.

D. Forvaltning

I forvaltningsplanen for maskinsatte blomsterløg er to punkter vigtige:

- Slåning: oplys dit slåningsteam, at de ikke først må slå, når løgenes løv er blevet helt gult. 
- Gødning: Tilfør fortrinsvis organisk gødning, hvor kvælstofindholdet ikke er for højt, og med et højt indhold af kaliumchlorid for en rig blomstring. Gødningen tilføres, når løgene stikker toppen op over græsset.

Rådgiverne fra Verver Export vil med glæde hjælpe dig med at træffe dit valg.